Flersproget hjemmeside: fem fejl, der spiser synligheden

For en kunde føles et flersproget site som et oversættelsesprojekt: tag det eksisterende site og læg teksterne over på et andet sprog. Teknisk er det et strukturprojekt, og de fejl, der opstår der, er usynlige for øjet — de viser sig først et halvt år senere i Search Console. Her er de fem mest almindelige.

1. Sprogene lever på én adresse

Skiftes sproget med et script, og adressen bliver den samme, findes der for en søgemaskine én side på ét sprog. Den anden version indekseres ikke, fordi den ikke har en egen adresse at pege på. Hvert sprog skal have sin egen adresse — en separat mappe (`/en/...`), et separat subdomæne eller et separat domæne.

2. hreflang mangler eller peger forkert

hreflang er den markering, der fortæller Google: disse sider er det samme indhold på forskellige sprog, vis hver person den rigtige. Uden den kan det forkerte sprog dukke op i søgningen, eller versionerne kan konkurrere med hinanden. Den mest almindelige fejl er ikke en manglende hreflang, men en der peger på adresser, der ikke findes — for eksempel en side, der ikke er oversat til det sprog.

En anden detalje, der ofte springes over: hver version skal også pege på sig selv, og henvisningerne skal være gensidige. En ensidig hreflang bliver simpelthen set bort fra.

3. Adresserne er ikke oversat

Lever en side på det lokale sprog på adressen `/services/web-development`, går en nem mulighed tabt: lokale ord i adressen. De er ikke den stærkeste faktor, men de er gratis, og i lokal søgning tæller de. Den fornuftige løsning er oversatte stier — én per sprog, på det sprog.

Men her er en hage, der meget ofte overses. Når adressen er oversat, skal sprogskifteren også kende hvert sprogs adresse. Skifter den blot sprogpræfikset og lader resten af adressen stå, fører den til en side, der ikke findes, og giver 404. Brugeren ser en fejl, mens hreflang samtidig kan være helt korrekt — så fejlen optræder i ingen rapport, men for et menneske er sitet i stykker.

4. Maskinoversættelse uden redigering

En oversættelsesmaskine klarer meningen, men ikke hvordan folk faktisk søger. Søgetermer er ikke oversættelser: i ét land søger man med andre ord end hos naboen, og det rigtige ord kommer fra data, ikke fra oversættelse. Dertil betyder tonen noget — en maskinoversat side er læsbar, men den overbeviser ikke.

Et praktisk kompromis: start fra maskinoversættelse, og lad et menneske gå overskrifterne, de første afsnit og hvert sted, hvor søgeordene sidder, igennem. En fuld omskrivning til hvert sprog er ikke altid i budgettet; at redigere overskrifterne er altid.

5. Sprog, ingen vedligeholder

Fem sprog med tomt indhold er værre end to med solidt indhold. Hvert sprog er en driftsudgift: en ny artikel skal oversættes, en ny ydelse også, og når det ikke sker, ældes en del af sitet synligt. Start med de sprog, hvor der både er et marked og en person med ansvar for indholdet.

Hvad man skal tjekke før lancering

• Hvert sprog har sin egen adresse, og den åbner direkte, uden en omdirigering.
• hreflang er med i hver version, peger på hvert sprog og på sig selv.
• Sprogskifteren fører til den samme side på det andet sprog, ikke til forsiden og ikke til en 404.
• Der er ingen automatisk sproggenkendelse, eller den omdirigerer ikke en søgerobot.
• Titler og metadata er forskellige på hvert sprog frem for at være maskinoutput.

Det tredje punkt er det mest besværlige af dem: det optræder i ingen standardtest, fordi alt i `<head>` kan være i orden. Den eneste pålidelige måde er at klikke hvert sprogskifte-link igennem — eller lade et script gå dem.

Hvordan en flersproget struktur bygges hos os — oversatte adresser, hreflang og indholdsstyring per sprog — står på siden om at bygge en hjemmeside. Er sitet allerede flersproget, og vil I vide, hvad der er i stykker i det nu, svarer en teknisk analyse på det.