Svensk, dansk, norsk og finsk: maskinoversættelse giver ikke links

At oversætte nordisk indhold »én gang for alle« fungerer ikke. Læserne lægger straks mærke til, når en tekst ikke taler om deres marked, og medierne linker ikke til tekster, der ikke er skrevet til dem.

Fire sprog, fire kontekster

• Sverige (sv-SE): det største marked med stærke medier, hvor brugerne sammenligner licens- og Spelpaus-oplysninger
• Danmark (da-DK): egen regulering og datoer, der ændrer sig i 2026-2027 med lovforslaget om markedsføring
• Norge (nb-NO): to skriftsprog, bokmål og nynorsk; størstedelen af webindholdet er på bokmål
• Finland (fi-FI): finsk er strukturelt helt forskelligt fra svensk og dansk, og svensk er også officielt sprog i landet

Dansk og norsk ligger tæt på hinanden, men kan ikke bruges i flæng. En dansker opdager straks en norsk »oversættelse« til dansk, og omvendt.

Hvad Google siger om hreflang

• Gensidige links: hvis to sider ikke henviser til hinanden, ignoreres markeringerne
• Hver version nævner også sig selv og alle de andre sprogversioner
• URL'erne skal være fuldt kvalificerede, med protokol (https://...)
• Sprogkoden følger ISO 639-1 og landekoden ISO 3166-1 alpha 2; landekoden kan ikke bruges alene
• x-default peger på en reserveside for brugere, hvis sprog ikke understøttes
• Der er tre metoder (HTML-link, HTTP-header, sitemap), og de behøver ikke kombineres

Eksempel: siden findes på svensk og dansk. Den svenske version angiver link rel=alternate hreflang=sv-SE (sig selv) og hreflang=da-DK (den danske version) samt x-default. Den danske version angiver præcis de samme tre linjer. Hvis den danske side udelader henvisningen til den svenske, ignorerer Google begge markeringer.

Hvorfor maskinoversættelse ikke giver links

Links tiltrækkes af sider, hvor en lokal forfatter tilføjer noget, originalen ikke indeholder: en henvisning til lokal lovgivning, navnet på en lokal operatør, lokale eksempler. Maskinoversættelse er ikke en dårlig begyndelse, men den er ikke nok alene. Googles spam-politik behandler masseproduceret indhold af lav værdi, og risikoen vokser, når der er hundredvis af oversatte sider, som ingen har gennemgået.

En praktisk arbejdsgang

1. Skriv originalen på ét sprog, og beslut, hvilke sider der reelt har brug for en lokal version
2. Lad en lokal forfatter eller redaktør skrive teksten om, ikke blot rette den
3. Tilføj den lokale tilsynsmyndighed, lovgivningen, eksempler og tal
4. Opsæt hreflang i begge retninger, og kontrollér, at URL'erne er fuldt kvalificerede
5. Byg links i lokale medier, ikke som en global pakke
6. Mål i Search Console separat pr. land og sprog

Typiske fejl

• Hreflang peger kun i den ene retning
• Sprogkoden er forkert (fx »se« i stedet for landet Sverige eller »dk« i stedet for sproget dansk)
• Alle versioner er kanoniske til én side, så Google ikke indekserer de andre
• Uoversat menu og sidefod på en oversat side

Tjekliste før publicering

• Teksten er skrevet eller omskrevet af en lokal forfatter
• Menu, sidefod og formularer er oversat
• Hreflang er gensidigt, og URL'erne er fuldt kvalificerede
• Det kanoniske link peger på den samme sprogversion, ikke på en anden
• Den lokale tilsynsmyndighed og lovgivningen er nævnt i teksten

Tre spørgsmål

Er x-default obligatorisk?

Nej, men det er nyttigt: x-default peger på en reserveside (fx en sprogvælger) for brugere, hvis sprog ikke understøttes.

Kan hreflang angives på flere måder samtidig?

Google behandler HTML-links, HTTP-header og sitemap som ligeværdige, og at bruge flere giver ingen ekstra værdi. Vælg én, og hold den i orden.

Hvilken sprogkode skal bruges til Norge?

Sprogkoden vælges efter ISO 639-1, om ønsket med land. Landekoden kan ikke bruges alene. Vælg den kode, der svarer til sidens faktiske sprog, og brug den konsekvent.

Det danske marked: da-DK, .dk og Spillemyndigheden

• Sprog og domæne: danske læsere forventer dansk redaktionelt indhold, markeret med hreflang da-DK og, hvor det giver mening, på et .dk-domæne eller i en dansk undermappe. Brug da som sprogkode og DK som landekode, aldrig dk alene.
• Licens og markedsføring: spil, der markedsføres til Danmark, skal have dansk licens fra Spillemyndigheden. Ifølge bemærkningerne til lovforslag L 127, fremsat 25. februar 2026, omfatter forbuddet mod markedsføring af ulicenserede spil også markedsføring rettet mod Danmark, fx via dansksprogede sider, .dk-domæner eller dansk sponsorat; forbuddet er i forslaget sat til at træde i kraft 1. juli 2026.
• Ansvarligt spil: ROFUS er Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere, oprettet i 2012. Dansk spilindhold bør forklare muligheden for selvudelukkelse og henvise til hjælp, ikke kun til tilbud.

Samme lovforslag indfører ifølge teksten nye markedsføringsregler fra 1. januar 2027: ingen spilreklamer fra 10 minutter før til 10 minutter efter live sportsudsendelser, og betaling til tredjepartsmarkedsførere må ikke baseres på spillerens omsætning (Skatteministeriets pressemeddelelse). Det berører affiliate- og linkaftaler direkte. Tjek lovforslagets aktuelle status hos Folketinget, før I indgår aftaler.

Vi kender, hvordan dansk sprog, danske medier og .dk-domæner hænger sammen med Spillemyndighedens rammer, og hvordan det påvirker, hvilke tekster og links der kan bruges. Det er ikke juridisk rådgivning: afklar markedsføringen med en dansk jurist.

Kilder

• Google Search Central: Tell Google about localized versions of your page
• Google Search Central: How x-default can help you
• Google Search Central: spam policies